Næstveds stærke kvinder

Der vil altid være personer, hvis navn træder klarere frem i historien end andres – personer som har åbnet nye horisonter for sig selv og deres omgivelser. Næstved og dens historie er rig på initiativrige folk, der bidrager – og har bidraget – til kommunens vækst og udvikling.

Blandt kvinderne er der særligt tre, som prenter sin ind i Næstveds historie. Tre kvinder, der har det til fælles at turde gå imod strømmen, at turde tage chancer og at turde tro på sig selv og sine mål – velvidende at fejltrin dømmes særligt hårdt på grund af deres stand. Alle tre er adelige og offentlige personer med alt hvad det forpligter og indebærer. De kunne have levet skjult og godt, men valgte i stedet at flytte grænser.

På forunderlig vis har Kong Frederik den 6. haft en afgørende betydning for tilværelsen for dem alle tre. På tværs af tid og rum har denne konge skabt en forbindelse mellem dem, som man ikke kan lade være med at studse over.

Lensgrevinde Henriette Danneskiold-Samsøe
Lensgrevinde Henriette Danneskiold-Samsøe levede fra 1776 til 1843 og er den direkte årsag til opførelsen af Holmegaard Glasværk i 1825. Når turister i dag imponeres over oplevelses- og kulturcenteret Holmegaard, så kan det kun lade sig gøre, fordi en enkelt kvinde for næsten 200 år siden nægtede at lade sig slå ud af sorg og satte jernviljen ind, da hendes mand døde og hun stod alene med syv børn.

Hendes mand, lensgreve Christian Danneskiold-Samsøe, havde i 1823 ansøgt kongen om tilladelse til at anlægge et glasværk i Holmegaard Mose. Men han døde samme år, inden han fik svar. Hvilke tanker Henriette Danneskiold-Samsøe gjorde sig, da hun kort efter sin mands død modtog en tilladelse fra kongen – Frederik den 6. – kan vi kun gisne om i dag, men hun påtog sig en stor og slidsom opgave, da hun valgte at gøre brug af tilladelsen og opføre et glasværk.

Glasværket skabte jobs
Glasværkets placering ved en mose var velovervejet, fordi mosen kunne levere brændselstørv, som skulle bruges til at fyre op i glasovnene. Behovet for tørv til ovnene gav samtidig arbejde til mange på egnen, der var ramt af datidens krise i landbruget.

I begyndelsen blev der produceret grønne flasker, men lensgrevinden havde større ambitioner og rekrutterede glasmagere fra Bøhmen. De skulle fremstille drikkeglas, og sådan blev det. Henriette Danneskiold-Samsøes visioner gav dermed ikke blot liv til Danmarks første glasværk, men til en imponerende historie om dansk glaskunst.

Marie Toft
Den dag i dag kan man se den bygning, som Marie Toft lod rejse for en kærlighedshistorie, som udfordrede hendes samtid. Men historien om Marie Toft er meget mere end en kontroversiel kærlighed til en af landets største digtere. For nok var hun Grundtvigs store kærlighed og inspirationskilde, men hun var også sin egen.

Maries far var blevet adlet ind i Lange-slægten af Kong Frederik den 6. Navnet Toft fik hun, da hun i 1840 giftede sig med den jævnaldrende Harald Toft. Hr Toft købte Rønnebæksholm hovedgård og Gods til sig selv og sin hustru, men allerede godt et år efter døde han af en lungesygdom.

Alene med planerne
Marie blev ladt alene med den nyfødte datter, Haralda, og ægteparrets store planer om at effektivisere landbruget og give fæstebønderne deres selvstændighed. Men det lykkedes hende selv at skabe de gode forhold for områdets bønder – det viser den mindesten, som egnens bønder og husmænd rejste for hende efter hendes død.

Marie forblev enlig i mange år, indtil hun i 1851 giftede sig med den 68-årige nationaldigter og teolog Nikolaj Frederik Severin Grundtvig. Aldersforskellen på 30 år skabte forargelse hos flere. Det samme gjorde det faktum, at brylluppet fandt sted blot et halvt år efter, at Grundtvigs første kone var død.

Sikrede sin selvstændighed
At Marie Toft giftede sig var dog ikke et udtryk for, at hun manglede en mand til at passe godset eller hende selv. Hun fik tværtimod udfærdiget en ægtepagt, hvori Grundtvig frasiger sig sit retmæssige værgemål over Marie Toft og hendes gods.

Marie Toft forærede Grundtvig lysthuset ”Venligheden”, hvor han kunne sidde i fred og digte. Det blev opført i parken på Rønnebæksholm, men inden det stod færdigt, døde Marie Toft, knap tre år efter brylluppet og kun 41 år gammel. ”Venligheden” fremstår i dag nyrenoveret som et smukt symbol på parrets kærlighedshistorie, og Marie Toft lever videre i de mange digte og salmer, som Grundtvig dedikerede til hende.

Helle baronesse Reedtz-Thott
Gavnø Gods er på ganske få år blevet forvandlet til en innovativ erhvervsvirksomhed og mærkevareproducent. Årsagen til "revolutionen på Gavnø" hedder: Helle baronesse Reedtz-Thott. Titlen som baronesse fik hun, da hun i 2002 blev gift med Otto baron Reedtz-Thott. Men i virkeligheden er hendes baronesse-titel Kong Frederik den 6.'s fortjeneste. I 1808 ophøjede han nemlig stamhuset Gavnø til baroni.

Orlov fra advokatjobbet
Baronesse-titel eller ej, så stod det umiddelbart ikke at læse i kortene, at Helle Reedtz-Thott ville opgive sin karriere som advokat. Heller ikke for hende selv. Men hendes mand opfordrede hende til at tage et halvt års pause fra lov og jura for at fordybe sig i Gavnøs virksomhed, og det beseglede både hendes og godsets fremtid.

I dagens Danmark er et gods en omfattende landbrugsbedrift, som ofte er kombineret med en form for turismevirksomhed og oveni dét underlagt fredningsbestemmelser, som gør bygningsvedligeholdelsen umådelig dyr. At drive et gods er med andre ord ikke en nem opgave.

Det gik op for advokaten, at godset dels rummede en lang række spændende erhvervsmæssige opgaver, og at godset havde et enormt potentiale for nye forretningsmuligheder. Samtidig blev hun gravid med parrets første søn, Ludvig – arvingen til Gavnø.

Gavnø blev en mærkevare
Som nybagt mor indtrådte Helle Reedtz-Thott i 2005 som ny direktør for Gavnø-fonden, og siden da gik det stærkt.

Det årlige veteranbilstræf og Danmarks største tulipanudstilling og de øvrige udstillinger fik følgeskab af et offentligt picnicområde i slotsparken, hvor også et "Sørøverland" voksede frem. Endnu en ny seværdighed voksede ud af godsets private dukkesamling, og andre udvidelser blev sat i gang.

I 2008 rykkede Gavnø ud i butikkerne med kvalitetsdrikkevarer. Gavnø etablerede sit eget bryggeri, Slotsbryggeriet, og Helle Reedtz-Thott indgik en aftale med fødevarekæden Irma om salget. Derefter kom der æblecider fra Gavnøs æbleplantage på hylderne, og man kan også købe kirsebærbrændevin fra godsets kirsebærplantage.

Gavnø er i dag meget mere end et gods – det er et brand. Skabt af en frue på godset, som så mulighederne, troede på sine ideer og vovede forsøget.